Kære frivillig, træner , ungdomsspillere, seniorspiller og forældre med tilknytning til fodboldklubben BNS.
Søndag d. 7 juni har Diabetes foreningen & BNS' ungdomsafdeling brug for din hjælp som indsamler i et par timer.
I forbindelse med Diabetes Foreningens Landsindsamling har Ungdomsudvalget i BNS meldt sig som indsamler til fordel for Børn & Unge med diabetes.
Så derfor har vi brug for indsamlere, som vil hjælpe med at støtte et godt formål - nemlig børn og unge med diabetes - men også med at indsamle penge til BNS' ungdomsafdeling.
Vi har sat os på området "gamle Sundeved kommune" så derfor har vi brug for indsamlere med tilknytning til alle byer: Vester Sottrup, Nybøl, Ullerup, Blans, Østre Sottrup, Sottrup Skov, Avnbøl, så vi kan komme bredeste ud.
Jo flere hænder vi er - jo bredere kommer vi ud, samt jo flere er vi om at dele ruterne mellem os.
Indsamlingen starter søndag d. 7 juni kl. 10:00 fra BNS' klubhuset i Vester Sottrup.
Børn under 11 skal gå sammen med en voksen, så tag jeres børn i hånden og brug lidt til tid på at støtte en god sag.
Børn på 11-17 år kan og skal gå sammen som minimum et par, mens voksne kan gå alene.
Alle interesserede som har lyst til at hjælpe som indsamler kan melde sig til via email til undertegnede: Peter Larsson: pl@cnsgroup.dk
Skriv navn (alder på børn) på indsamlere, samt hvor i ønsker at indsamle (by og evt. rute) når i tilmelder jer.
Vi håber på at rigtig mange af jer vil hjælpe os med at samle ind.
Vel mødt!
På vegne af BNS Ungdomsfodbold.
Peter Larsson