Referat fra Ekstraordinær GF i BNS

14. september 2014 22:40

Referat af Fodboldklubben BNS ekstraordinære generalforsamling 

Tirsdag den 9. september 2014 

1. Valg af dirigent og referent. Bestyrelsen foreslår Povl Callesen som dirigent. Povl blev valgt. Bestyrelsen foreslår Per Eggen som referent. Per blev valgt. 

2. Orientering fra bestyrelsen Konstitueret næstformand Helge Fynsk orienterede om baggrunden for den ekstraordi-nære generalforsamling. Kort fortalt er 2 bestyrelsesmedlemmer blevet så uenige om et sponsorrelateret emne, at først næstformanden og senere både formand og formand for Ungdomsudvalget vælger at trække sig, da den resterende bestyrelse ikke ønsker at imødekomme formandens ultimatum om at ekskludere Claus Elbæk fra bestyrelsen, bla. fordi kun en generalforsamling har mandat til at gøre dette. 

 

Helge beklagede forløbet og ikke mindst den konsekvens at de resterende bestyrelses-medlemmer har besluttet at nedlægge hvervet ifm. dagens ekstraordinære generalfor-samling. Helge efterlyste i processen en ægte vilje til at komme i konstruktiv dialog om at løse uoverensstemmelserne og ikke mindst en markant mere synlig ledelse, som des-værre har været ikke-eksisterende i dette for alle trælse forløb. 

Der fulgte enkelte spørgsmål oven på Helges redegørelse og bla. afgåede næstformand Jim Larsen og afgåede formand Kenneth Steger redegjorde for deres motiver til at træk-ke sig fra bestyrelsen med så kort varsel. Dårlig kommunikation og en ringe udsigt til at dette kunne forbedres blev angivet som den primære årsag til beslutningen om at ned-lægge det af den ordinære generalforsamling i februar tildelt tillidshverv. 

3. Valg af Formand Kenneth Steger blev valgt uden modkandidat frem til den ordinære generalforsamling i 2016. 

 

4. Valg af kasserer Ole Falck Sørensen tilbød at afslutte indeværende regnskabsår som kasserer. Ole blev valgt uden modkandidat frem til ordinær generalforsamling i 2015. 

5. Valg af øvrige bestyrelsesmedlemmer Jim Larsen blev valgt uden modkandidat frem til ordinær generalforsamling i 2016. Peter Larsson blev valgt uden modkandidat frem til ordinær generalforsamling i 2016. Allan F. Petersen blev valgt uden modkandidat frem til ordinær generalforsamling i 2016. Frode Steffensen blev valgt uden modkandidat frem til ordinær generalforsamling i 2015. Peter Jørgensen blev valgt uden modkandidat frem til ordinær generalforsamling i 2015. 

 

6. Evt. 

 

På spørgsmål fra kredsen redegjorde Kenneth Steger for planerne for BNS fremadrettet. Fokus vil være på børne-/ungdomsfodbold og på at skabe stærke sociale relationer og netværk ifm. fodbolden i BNS. Orla Jensen beklagede forløbet, men rettede en særlig tak til Per Schubert, som gennem mange år har ydet en uovertruffen indsats for BNS. Per modtog en meget fortjent hyl-dest.

På spørgsmål fra Per Eggen, bekræftede Jim Larsen, at kredsen bag aftalen om at med-arrangere bierfesten 2014 i samarbejde med Rideklubben – og på dét tidspunkt menige medlemmer – ikke har indgået en aftale med Rideklubben om Bierfest 2014, der på no-gen måde forpligter BNS økonomisk. 

Jim fremhævede, at et evt. underskud af Bierfesten vil være BNS helt uvedkommende og vil således ikke skulle dækkes af medlemmernes midler hhv. BNS’ egenkapital. 

Dirigent Povl Callesen rettede afslutningsvis en tak til de fremmødte for en ekstraordi-nær generalforsamling i god ro og orden. 

Referent: Per Eggen 

Vester Sottrup, den 9. september 2014