BNS CUP 2020 er aflyst!

10. august 2020 22:48 , af Boe Lundby Madsen

Styregruppen bag årets BNS CUP har her til aften taget en rigtig tung og træls beslutning:

BNS CUP er aflyst!

Baggrunden for beslutningen ligger i hvordan corona situationen udvikler sig lige nu i Danmark. Smittetalet stiger og myndighederne indfører nye påbud i dele af landet. 
Den 8. august skulle forsamlingsforbuddet være hævet til 200. Det blev det ikke, og dermed besværliggør det stævnets afvikling endnu mere end forventet. BNS CUP ville derfor skulle være delt op i hele 5 stævner for at overholde forsamlingsforbuddet. Selvom det på papiret godt kunne lade sig gøre at afvikle med et forsamlingsforbud på 100 deltagere og 500 personer på stadion ad gangen, så var udfordringen med at sikre et korrekt og forsvarligt stævne store.
Sammenholdt med forventningen om et fortsat stigende smittetal i perioden op til BNS CUP, og det ansvar vi evt. kunne komme til at stå med hvis vi, ved at samle op mod 600 spillere samt deres forældre fordelt ud over dagen, blev årsag til et smitteudbrud. Så var holdningen klar - hellere tage ansvar for at det helt sikkert ikke sker, end at tage chancen.

Vi beklager meget at vi må skuffe de mange forventningsfulde børn der havde set frem til at spille BNS CUP.
Nu afventer vi situationen frem mod august næste år og håber at kunne arrangere et BNS CUP 2021 - forhåbenligt så normalt som muligt.  

De berørte hold er informeret direkte via mail og vil få deres holdgebyr refunderet.

mvh
Fodboldklubben BNS