BNS rykker op i Serie 4

25. oktober 2020 22:39 , af Boe Lundby Madsen

Søndag formiddag kunne Senior udvalgsformand Kenneth Steger-Sølund proklamere på facebook at "BNS ER TILBAGE I SERIE 4."  Dette på trods af at dagens kamp først skulle spilles kl. 14:00
"Efter en række flotte kampe i anden halvdel af sæsonen er seniorholdet tilbage i serie 4. Bov tabte i går 2-5 til Løgum og Højer kan idag ikke stille hold mod BNS, og dermed er oprykningen en realitet" skrev seniorformanden der samtidig ønskede spillerne og træner Niels Christian Jensen et kæmpe tillykke med præstationen.

At det blev en skrivebordssejr der sikrede oprykningen skulle ikke tage oplevelsen fra truppen, som senere på eftermiddagen mødtes på fodboldbanerne i Vester Sottrup og fejrede oprykningen på behørig vis.  Stemningsbilleder kan ses på BNS's facebookgruppe her https://www.facebook.com/groups/8464731894

Sidste gang BNS lå i serie 4 var tilbage i forårssæsonen 2018.