Er du vores nye seniordame træner?

22. februar 2021 22:02 , af Boe Lundby Madsen

Fodboldklubben BNS søger en eller flere trænere til vores seniordame hold med start pr 15. marts 2021.

Som seniordame træner får du ansvaret for 15 friske damer der elsker at spille fodbold. Du står for den ugentlige træning og sætter holdet til kamp. Holdet er tilmeldt 7 mands turneringen, og der spilles kamp på en hverdagsaften.

 

Vi tilstræber altid at der er mindst 2 trænere til et hold, så har du fx en ven eller bekendt du gerne vil træne sammen med, må i meget gerne søge jobbet sammen. Og ellers er det altid en mulighed at samarbejde med de øvrige trænere i BNS omkring samtræning eller lignende hvis du en gang i mellem er forhindret.

 

Vi kan tilbyde:

  • Gode oplevelser og mulighed for at gøre en forskel i lokalsamfundet
  • Fleksible arbejdstider – du vælger selv træningstidspunkt i samråd med spillertruppen
  • Træningssted i Vester Sottrup
  • Gode fodboldbaner og træningsrekvisitter
  • Træneruddannelse
  • Attraktiv tøjpakke
  • Omkostningsgodtgørelse efter gældende regler

 

Lyder det som noget for dig?

 

Er du interesseret i at høre mere om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte Kenneth Steger Sølund på 2934 9200 eller Kenneth@karldpetersen.dk. Du skal ikke sende nogen ansøgning, blot tilkendegive din interesse. Så finder vi tid til en snak.