Gamle kendinge bliver senior herre trænere

23. juni 2021 20:10 , af Boe Lundby Madsen

Efter 5 år i spidsen for klubbens senior herre hold, stopper Niels Christian Jensen i BNS i forbindelse med sommerpausen.

 

Det har været en kæmpe fornøjelse at arbejde sammen med Niels de sidste 5 år. Niels har været utrolig engageret i klubben, både omkring seniorholdet men også omkring de øvrige aktiviteter i klubben. Han har stået i spidsen for genopbygningen af BNS’s seniorafdeling, og formået at opbygge et nyt hold af unge spillere som spiller seværdigt fodbold, med godt pasningsspil og gode dybdeløb på kanterne. Han har været utrolig vellidt blandt spillerne og været god til at få det sociale til at fungere på holdet. Vi ønsker Niels held og lykke med det nye trænerjob i Sønderborg Boldklub, og ser frem til at videreudvikle fodbolden i BNS med et nyt træner team - udtaler Kenneth Steger-Sølund, formand for seniorafdelingen i BNS

BNS’s to senior herre hold skal fremover ledes af en træner trio bestående af Henrik Paulsen, Bo Elneff og Jeroen Hinse. Alle har de en fortid i klubben som trænere og alle har de børn på den talentfulde årgang 2004 som vender hjem fra efterskole og støder til seniortruppen efter sommerferien. Henrik Paulsen bliver chefen i trioen da han tager rollen som cheftræner, mens Bo Elneff og Jeroen Hinse vil assistere.


Vi er i BNS bestyrelse utrolig stolte over at kunne præsentere det nye træner team. Det har været vigtigt for bestyrelsen at finde de nye trænere inden for egne rækker, for at fastholde fodboldkulturen i BNS og for at kunne fastholde både nye og gamle spillere i klubben. Alle 3 trænere har en fortid som ungdomstrænere i klubben og har DBU’s B1 træneruddannelse. Jeroen Hinse som har været assistenttræner under Niels og forsætter i rollen under Henrik og Bo. Vi ser frem mod nogle spændende år, med en talent fuld trup. Vi må se om det bliver et serie 4 eller måske et serie 3 hold som de nye trænere overtager til sommerferien. Nu venter der BNS nogle spændende kampe om oprykning til serie 3 - lyder det fra seniorformanden.