Kontingentet bliver automatisk

10. marts 2021 21:52 , af Boe Lundby Madsen

Fodboldklubben BNS overgår fra 1. april 2021 til et nyt system i forhold til kontingent betaling. Det nye system sikrer en automatisk kontingent afregning af vores medlemmer og gør det derfor nemmere administrativt for klubben, men også nemmere for dig som medlem.

Konceptet er det samme som du måske kender fra dit mobilselskab, hvor man også ofte kan betale for abonnementet via automatisk træk på sit betalingskort.

Helt konkret for dig som medlem betyder det at du den 1. april vil modtage en kontingent opkrævning på mail. Mailen indeholder et betalingslink som du skal bruge til at betale dit kontingent for det kommende år. Når kontingentet er betalt med dit betalingskort, så er systemet sat op således at det automatisk kan trække de kommende kontingentbetalinger (næste gang er den 1. april 2022) på dit kort, helt uden at du skal gøre noget. Du vil selvfølgelig modtage en notifikation henholdsvis før og efter at der trækkes kontingent.

Modtager du ikke en mail med kontingent opkrævning, så er det fordi vi ikke har dig registreret som medlem og du skal derfor melde dig ind via www.bns-fodbold.dk
Er du stoppet med at spille fodbold i BNS, men modtager alligevel en opkrævning? så er det fordi vi ikke ved at du er stoppet og du skal derfor melde dig ud ved at sende en mail til bns.okonomi@gmail.com

Vi håber I vil tage godt imod denne nye måde at afregne kontingenter på.

mvh
Fodboldklubben BNS