Vil du give en hånd med?

24. oktober 2021 12:01 , af Boe Lundby Madsen

Er du sofavælger eller giver du et nap med i dit lokalområde?

Fodboldklubben BNS har, ligesom alle de andre foreninger i lokalområdet, brug for hjælp til de mange aktiviteter vi arrangerer i dit lokalområde.
Nu gør vi det nemt for dig at sige "jeg vil gerne give et nap med." På vores frivillig site kan du nemt klikke af hvad du har interesse i at give en hånd med til.
Det er helt uforpligtigende, men så ved vi at du er der, og at vi kan kontakte dig når vi har brug for hjælp inden for dit interesseområde.

Men fodbold siger mig intet!
 - Det er lige meget, så længe andre mennesker siger dig noget, så er det relevant at give en hånd med i BNS. Du møder hurtigt nye mennesker og kommer til at gøre en forskel for dem.

Du finder BNS's frivillig site lige her ->  bns-fodbold.dk/frivillig

Jo flere der hjælper, jo mindre "træk" bliver der på hver enkelt frivillig.